Louise & Karstens hjemmeside

Familie på fire

Sverige

Sommerferien i 2008 gik til Dalarna i Sverige. Vi havde lejet en hytte, og kørte selv af sted på rigtig familieferie. Det var et skønt sted, og vi fik mange gode oplevelser - dog skal det siges, at der helt enormt langt at køre med en lille dreng på bagsædet!!

Færgeturen til Göteborg var en stor oplevelse for Fritjof - dog peb han, da han måtte indse, at det ikke kunne blive til en badetur i havet. Her står Fritjof og Karsten og kigger på de flotte dønninger, færgen efterlader.

Her er vi i Fulufjallet Nationalpark—med Sverige største vandfald. Fritjof knoklede for at klare den lange hike ud til vandfaldet, og han gjorde rigtig flot. Parken var et meget smukt besøg—med masser at se på. Fritjof fik rigtig styr på det med at pege!

Sverige bød på mange gode oplevelser. Her er vi tage ind til en større by, Mora—og vi er på jagt efter den helt rigtige souvenir: selvfølgelig , en Dalar-hest. Uden for en butik var denne gigant udgave, og Fritjof fik en tur på ryggen. Bagefter tog vi ud og så et af de værksteder, hvor hestene stadig håndsnittes og males. Det var et stort værksted, og Fritjof fik sin helt egen blå Dalarhest med navn på!

Her er en lidt mindre (og knap så frygtindgydende) hest—den fik et par klap med på vejen.

Vi må virkelig sige, at vi fik den fulde Sverigesoplevelse. For hvem græsser her?? - en rigtig levende elg. Den kom vi forbi, som den spankulerede rundt i den frie natur. Den gloede bare på os, og græssede videre!

Her er vores fine hytte—med masser af plads og en fantastisk udsigt fra den store terrasse op mod Hundfjället.

En af de sidste dage var vi på vandre tur—det var et fantastisk vejr, og en meget natursmuk vandresti. Så vi pakkede en rygsæk med kaffe og chokolade—og så ellers bare ud i det blå...

Vi gør et lille stop ved en skøn plet, da de første 2,5 km er overstået. Louise og Fritjof skal ud være ét med naturen, og mærke lyng og sten. Det er dejligt med solen, den frisk luft og så er det ikke en lyd at høre nogen steder fra!

Alt i alt er vi rigtig godt tilfredse med Sverigestur. Der vil vi gerne op en anden sommerferie.

En af de fineste fornøjelser ved kør-selv ferier, er de mange gode stop ved rastepladserne for at få et lille måltid. Her er vi ikke så langt fra Åmål—vi får os lidt svensk pølse.