Louise & Karstens hjemmeside

Familie på fire

KERALA

I september 2011 to vi en vidunderlig ferie til Kerala. Det er den stat der ligger sydligst i Indien på vestsiden. På trods af at Fritjof var syg noget af turen, havde vi alligevel en af vores bedste ferier. Hotellet var helt fantastisk, men det bedste det var at sejle på backwaters. Hvorfra de fleste billeder er taget. Vi lejede en båd, der viste sig at være den største luksusmodel, der kan opdrives, og vi var bare os tre  - nå ja, og så kaptajn, maskinmester og kok. Vores husbåd var i to etager, med to soveværelser, badeværelser, køkken, spisesal og stue, samt en stue og balkon ovenpå. Det var helt skørt, og helt fantastisk.

”Vores båd”  - inden vi sejlede havde den stadig sit regnslag på. Der var fuld service på turen. Vi blev modtaget med blomster og kokosnødder.

Solbalkonen på førstesalen. Der sad Karsten det meste af turen og nød en enestående udsigt.

Pilen peger på Kerala. Øst for kerala ligger Tamil Nadu, der er den stat vi bor i. Vi bor i hovedstaden Chennai (Madras).

En anden, noget mindre, husbåd, der lå og så romantisk ud.

Fritjof fik lov at styre båden lidt…. SEJT!!

Vores kaptajn.

Vi mødte en turbåd med indiske turister. De hujede og hejede og tog billeder af os og vores båd. Jeg synes også deres båd var flot og farverig.

Mor og Fritjof hygger i den åbne stue.

 

 

 

Nedenfor ses en udsigt over taget på vores båd. Det er flettet af palmeblade. Et tropisk regnvejr vælter ned  - det er anderledes end det regn vi kender fra DK  - det er varmt og ligesom mere…. eksotisk

Traditionelle runde både flettet af siv og palmeblade.

Denne gut stod udenfor en forretning i anledning af Onam, der er Keralas høstfest. Hvor kvinderne bærer hvide sarier.

Her er et kig på vores superlækre hotelsuite. Louise står i stuen og fotograferer mod soveværelset og balkonen på samme tid. Vi havde en flot udsigt over vandet og mod havnen. Hotellet var dejlig luksus.

Det lækre hotel stod i stærk kontrast til den fattigdom vi ser hver eneste dag overalt i Indien. Her, ikke langt fra det fine 5-stjernede hotel så vi en mand i sit hjem: under broen. Hans få ejendele ligner ved første øjekast skrald, og det var de sikkert også før han samlede dem op.

Traditionel indisk blomsterkunst. Kan laves direkte på vand eller på gulvet som her, hvor man virkelig kan få en smuk og skarp tegning. Det er lavet af ene blomsterblade arrangeret i et fint mønster. Og det er her i anledning af Onam.