Louise & Karstens hjemmeside

Familie på fire

Julen 2008

Julen 2008 blev fejret med masser af familiebesøg, god mad og hjerter, stjerner og lys! Selve juleaften foregik i Hobro hos Bedstemor, vi fik andesteg, masser af pakker og Fritjof var i år med til at gå om juletræet…...han var helt stille, bortset fra mellem de julesange vi sang—så råbte han ”mer”.

Puslespil og computer - det er bare julehygge. Fritjof Æææælsker computeren - især hvis han kan lokke sine forældre til at finde videoer på YouTube med postmand Per eller andre børnesange.

Juletræet kom ind, og det blev pyntet fint!!!

Lillejuleaften holdt vi som altid hos Farfar og Karen. Fritjof er smart i hvid skjorte og slips.

Juleaften…..maden gøres klar, Hanne forbereder fyldet til ænderne. Det er så svært at vente, så Fritjof ser ”Jullerup Færgeby” flankeret af juletræet og et bjerg af gaver. Endelig skal vi spise, og maden indtages med stort velbehag. Juleaften blev også dagen, hvor Fritjof lærte, at sige ”sovs” - og det, har han sagt lige siden!!!

Nytårsaften havde vi Simon og Marianne til hyggemiddag. De havde lillebitte Maja på 2 uger med - ”Sejt gået!”. Vi gik helt agurk i lækker mad og vin, vi havde champagne, kransekage og 3 raketter, der manglede ikke noget!

Nytårsaften laver Fritjof den helt klassiske Tom Cruise fortolkning: bare ben til hvid skjorte og cool solbriller…. (og sut, kunstnerens eget forslag!)