Louise & Karstens hjemmeside

Familie på fire

JULEN 2011

Vi fejrede vores anden jul i Chennai, denne gang med Louises forældre som gæster. Det var hyggeligt og fredeligt—bortset fra Louises allestedsnærværende graviditetskvalme  - og juledag tog vi på minipilgrimsvandring op ad St Thomas Mount, hvor der ligger en smuk, lille kirke. Bagved kirken var denne…..temmelig indiske…. juledekoration. Tja  - hvad siger man lige til det?? Det er i al fald noget med jul  - i ægte plastik!!

Julemiddagen er serveret (især fordi Sarala blev og hjalp juleaften til klokken 18  - tak for det). Og vi fik naturligvis andesteg med rødkål, ris a la mande og det hele. En del importeret fra Danmark.

Fritjof blev årets gaveuddeler. Et job han var meget stolt af. Han kunne selv læse gavesedlerne, bortset fra dem mormor havde skrevet—hendes skrift er ikke for børn!

Og der er naturligvis bagt småkager (mest pga. Hannes indsats) og lavet konfekt (som Louise ikke smagte ét eneste stykke af, grundet den elendige kvalme). Der var snebolde, julesanghæfterne, kaffe og rødvin—der manglede ikke noget. Og selvfølgelig masser af julepynt alle vegne. Der er ikke nogen lidelse, der skal  få lov at forhindre Louise i at pynte op til jul!!!

Dagen derpå. Der leges med gaverne...

Og julefreden sænker sig.

Tak for gaven!! Et lille julenys!