Louise & Karstens hjemmeside

Familie på fire

Fritjof går i skole

Fritjof er faldet rigtig godt til i den amerikanske skole. Han nyder udfordringerne, og han får lært en masse engelsk. Her på billedet er der fremlæggelse i klassen. De har haft et projekt: ”All about me” hvor alle børnene har fremstillet en bog med fotografier af dem selv og familiemedlemmer, information om yndlingsfarve og livret osv. Og så har de lavet en stor dukke af avispapir, der har fået barnets eget tøj på. Til fremlæggelsen sad børnene i cafe med deres nationale flag—og skulle fortælle om deres bog på engelsk til alle forældrene—der så gik rundt og hørte, hvad de havde arbejdet med. Børnene var SÅ spændte, de ligefrem dirrede på stolen, da forældrene kom ind ad døren. Simpelthen SÅ nuttet!!!

Fritjof fremlægger for mor  -  PÅ ENGELSK!!!!    Han er blevet så dygtig!

”Show and Tell” er ugens højdepunkt. Hvert barn medbringer noget legetøj eller andet, de gerne vil vise frem, og en for en for lov til at fortælle og demonstrere. Her er en pige ved at vise sine dominobrikker—og nogle børn kravler hen for at kunne se bedre. Fritjof har haft sin Buzz Lightyear figur med to uger i streg.

På biblioteket hver tirsdag får man læst højt—og så må man låne én bog med hjem pr mand, der så skal afleveres ugen efter. I sidste uge havde Fritjof lånt en bog om koralrevets fisk. For Fisk er de bedste dyr—de starter nemlig med det bedste bogstav: ”F”.

Der arbejdes med bogstaver. Her er de nået til ”G”. Den uge, hvor de arbejdede med ”F” sagde lærerinden, at Fritjof havde været lidt for meget på dupperne  - han havde ejerfornemmelser!!

Der øves i at tælle, og lidt i at lægge tallene sammen. Fritjofs lærer instruerer i at putte det rette antal æbler på træerne.

Når mor så kommer og henter Fritjof efter skole kl. 3—er det en træt lille mand, vi får med hjem. Men heldigvis er der et par gange om ugen nogle gode legekammerater, man kan have med hjem, eller besøge; og så bliver der ellers leget, svømmet, cyklet osv.

Klassekammeraterne…. Her er der julehygge i skolen, og julemanden er på besøg. Fritjofs lærer Ms Asha sidder i baggrunden.

Fritjof, Gustav og Victor på ”vores” strand til guden Ganesh’s fødselsdag. Der bliver smidt kæmpestore gudefigurer i pangfarver i vandet  -  det er noget af et syn for tre raske, nyklippede drenge!!

Fritjof og Victor bygger hule