Louise & Karstens hjemmeside

Familie på fire

Fritjof er blevet 3 år

Fritjof er nået til skelsår: han har haft sidste dag i vuggestuen, og er startet i børnehave. Det er en stor ting for en ung mand. Han kan så mange ting nu… Han kan tælle, han kan bogstaverne, han kan synge mange sange—næsten alle vers af ”Malle Brok er død i krigen..” Og så er han fuld af ballade og fjolleri. Men noget af det bedste han ved—det er at spille fodbold. Han kunne løbe rundt efter en bold hele dagen, om det skulle være. Så far han naturligt nok store forventninger til fremtiden….drengen er oven i købet venstrebenet!!

Billedet ved siden af er taget til fastelavn på Vestas. Fritjof er en tyroler/bjergbestiger med ægte lederhosen—og munden fuld af snoller.

Fritjof og far skal på tur—så her venter man på bussen. Og busturen i sig selv er også ret spændende. Man kan få helt kriller i maven bare af at vente på bussen.

En kælketur

Først op ad bakken—der hjælper far heldigvis!!

Af banen, af banen, her kommer bananen… 120 i timen!!

Av, Av, Av  - et styrt forrest i feltet!

Far trøster…. Det var også en meget hurtig kælkebakke!!

Fritjof er en rigtig lille computernørd. Han navigerer lystigt rundt på nettet. Han kan selv finde Oline og spille spil med Kaj og Andrea og Bamse og Kylling—og han har en profil på Youtube, hvor han klikker rundt og hører musikvideoer og ser filmklip. Han kan bruge både mus og touchpad—ingen problem. Og det er ikke kun børnemusik og tegnefilm, der bliver kigget på. Nej, det er alt fra rockmusik, soul, comedy, simpsons, opera, reklamer og alt mulig mærkeligt. Han er i sandhed den elektroniske generation.

Akrobatik, fare og spænding— i Bedstemors stue.

I den lange kolde isvinter, var vi ude at gå lidt på isen—og der var nogle små våger, hvor fugle samledes. De skulle da fodres lidt. Så far kaster noget brød helt ud til dem—så skulle Fritjof også prøve—men det er svært, at kaste så langt.

PÅ opdagelse på fars kontor….. Vi er til fastelavns arrangement på Vestas—og der er så meget spændende at kigge på. Der er en flot minivindmølleudstilling—som det er meget svært at lade være med at stikke fingrene ind i… Og så har de nogle seje stål-elevatorer, hvor man kan trykke på knapper, og lyset fra blitzen skinner så sjovt. Ja, der er i det hele taget god plads at løbe på—det er bare lige sagen for en rask dreng!

Hjemme ved moster Mariane og Onkel Preben i Herning er der rart at være. Der bliver man forkælet med opmærksomhed og dessert...og tænk engang, så kunne man bygge snemænd i deres dejlige store have  - Sejt!!

3 års fødselsdag med kagemand og mange dejlige gaver. Fritjof fik både musik, bøger, balancelegetøj, spil og en masse fede tal og bogstaver. For tal og bogstaver...DET er der noget ved!!!

Og en tromme, så man kan lave sit eget band! Og synge alle de gode sange. Her er det måske et vers fra ”Malle brok” ….Den ene bar hans saaaabel, den anden hans gevær.