Louise & Karstens hjemmeside

Familie på fire

Frikadellen

Fritjof bliver større og større. Han har rundet 2½, og er stærkt på vej mod de 3 år. Vi har søgt om plads i børnehave til ham, og håber på at han kan starte den 1. marts. Han trænger efterhånden også til flere udfordringer, kan vi mærke. Der sker for lidt, og der er ikke helt nok, at spille op til i vuggestuen. Det mærker vi især i weekenden, hvor der helst skal være fuld knald på hele tiden….pyha, det kan mor og far næsten ikke holde til. Det vil gøre ham godt, at komme i børnehave og være sammen med en gruppe ældre børn, hvor han skal gøre sig umage for at følge med - og ikke er kong gulerod mere!! Udover det, er han en dejlig dreng - han udvikler sig og lærer ny hele tiden. Noget af det, Fritjof holder mest af er sine togsæt, vi kan bygge store banen og se togene køre længe. Men det bedste det er puslespil og musik. Der bliver lagt puslespil i lange baner og vi synger og synger og synger!!! Det er dejligt!

Der skal helst ske noget hele tiden. Her er vi taget til Risskov, hvor der er nogle gode ”trille-bakker” foran hospitalet.

Vi tager ofte i Ree dyrepark, og går nogle gode ture og kigger på alle dyrene. Fritjof er som regel mest vild med de lidt mindre dyr som oddere og lemurer - men er løve er jo ret spændende...og farlig! (sep. 09)

I starten af oktober var vi på Sanden Bjerggaard ved Vesterhavet for at fejre Oldefar Charles’ 85 års fødselsdag. Det var en god fest—og vi måtte selvfølgelig et smut ned og se på vandet. Det lå en flot kutter trukket på stranden. Og alle de rare sten, man kan kaste i vandet!!

Sidst i Oktober var i vi i dyrehaven, i én af de flotte efterårsdage, hvor alle de gyldne blade rigtig tog sig godt ud. Der er mange dådyr at se på og blade at tumle i.

Skovtur med Faste Hanne i Hobro.

I november tog mor og Fritjof op i Rold skov for at samle mos og kogler til årets juledekorationer. Der var så flot af grønne puder under fyrretræerne, og Fritjof forstod hurtigt at udse de flotteste og største kogler, så vi arbejdede og længere og længere ind i skoven. Efter 1½ times arbejde var de 4 poser fyldt og vi måtte tilbage mod bilen. Men hertugen nægtede at gå længere, så mor måtte have Fritjof på skuldrene, 4 fyldte bæreposer i hænderne foruden tasken med proviant på ryggen….der var meget langt tilbage til bilen!!

Jeps, mor - jeg har forstået det: store grankogler og pæne mospuder - den fikser jeg!!

Skal du se mere Fritjof? - så kig i oversigten