Louise & Karstens hjemmeside

Familie på fire

Fritjof 10 mdr

Vores dejlige dreng har rundet 10 måneder. Han er den skønneste lille bølle, der både kan give os mange søvnløse nætter og fylde vores dage med solskin. De sidste 4 måneder er der sket så meget med ham— Fritjof kan så mange ting nu: han kravler med lynets hast, han roder og piller i alting, han er meget nysgerrig og charmer alle vegne han kommer.

Især stereoanlæg og video/dvd’en har Fritjof meget svært ved at holde fingrene fra— hvis der er noget, der har knapper man kan trykke på og oveni købet siger en lyd eller lyser, når man trykker - ja, så findes det simpelthen ikke noget mere spændende. Yndlingslegetøjet lige for tiden er en plastic guitar, der kan spille små melodier og blinke.

Ellers går vi stadigvæk til babysvømning. Dog er vi rykket op på fortsætterholdet, hvor aktiviteterne er vildere; avancerede dyk og hop samt ture ned af rutsjebanen….det er lige noget for en vandhund!

Her er vores lille røver iført sin første cykelhjelm. Vi har nemlig været ude og købe cykelstol til ham, så det bliver lidt nemmere og hurtigere at aflevere og hente i vuggestue. Fritjof er stadig meget glad for sin vuggestue og for at være ”Brumbasse”.

Fritjof er bare en glad dreng - og han er slet ikke til at stå for, når han griner og smiler...

Hov, hov - hvor skal du hen…???

Lille forbryder…!!!

Vandhund!!

Fritjof har fået øje på sin far…..så vil han op og snakke….

Det er så sjovt at være hos Bedstemor i Hobro.

Kravlegården er kommet frem, efter at Hr. Pilfingersen er blevet mere mobil - men det er Fritjof ikke spor ked af, for der kan man øve sig i at stå og gå.

Vi besøgte Clara, Bodil og Jesper i Hobro—og Clara er 4 måneder ældre end Fritjof, hun gav ham en lille køretur i sin gåvogn...Fritjof var meget betaget - dér er ellers noget at leve op til!!

Og her er en lille serie af vores charmefrikadelle fra efteråret. Han er så nem at få til at grine og smile….lidt sjove lyde og en skæv grimasse, og så er der underholdning!!