Louise & Karstens hjemmeside

Familie på fire

BHUTAN

I oktober 2011 to vi, alene uden Fritjof, af sted på en drømmetur til Bhutan… kongeriget i Himalaya. Det blev en fantastisk tur, med bjergtagende naturoplevelser, en enorm gæstfrihed, super heldigt vejr  - og så er der bare smukt, smukt, smukt. Den første dag gik med bare at sukke: ”neeeeeejjj”.

På hotellet i Thimphu bliver vi budt velkommen af en buddhistisk munk, der udfører en lille velkomstceremoni, og beder for os.

I  hovedstaden Thimphu er noget af det første vi skal se det nationale fodboldstadion. Karsten ses til venstre, skuende ud over boldbanen fra kongelogen. Nedenunder står Louise inde i kongelogen og i baggrunden ses tilskuerpladserne.

Louise havde 32-års fødselsdag på vores 2. dag i Bhutan. Vi tog op og vandre i de omkringliggende bjerge—hvor vi mødte den kæmpestore Buddha (over 30 meter høj), der holder øje med Thimphu-dalen.

En glad fødselsdagspige omgivet af de traditionelle buddhistiske bedeflag. Det er en lang snor med små stofflag hvorpå der står bønner skrevet. De hænges så op ude i naturen, og gerne så højt oppe i bjergene som muligt. Herfra bærer vinden bønnerne ud i universet.

På besøg i et Dzhong (der er kombineret fort og kloster) skal Louise lige prøve bønnehjulene.

Om aftenen på Louises fødselsdag iklædes vi i bhutanesiske folkedragter og spiser en lokal festmiddag. Meget særligt og specielt  - en helt igennem god dag.

Så kører vi fra Thimphu til Paro, og på vejen er der mange smukke steder, hvor der skal holdes ind og fotograferes. Her ses en gammel jernfletbro fra 1600-tallet, der fører over en brusende flod til det lille kloster nedenunder til venstre.

Smukt og ærefrygtindgydende …  ikke for sarte sjæle med vandskræk og katastrofetanker. Læg mærke til den brusende flod, der kan ses GENnem broen.

Så er det høsttid. Vi var så heldige at ankomme lige til rishøsten. Overalt så vi bondefamilier i gang med arbejdet på marken. Hårdt fysisk arbejde—især for ryggen. Risene skæres, bundtes og tærskes. Og derefter skal der slæbes hø den ene vej og ris den anden.

Vi mødte en bondefamilie ud på marken, og fik os en sludder med dem. Manden fortalte om landbrug og Bhutan, han vidste om globale klimaforandringer, men kunne ikke sige hvilken dag i ugen det var. Utroligt!

Konen yderst til højre i billedet var bedstemor, og hun var både døv og stum og gammel og slidt—men tærske ris  - det kunne hun.

Vi besøger endnu et Dzong (fort/kloster) Der ligger smukt ned til floden. Og til venstre fangede Karsten lige et par munkes samtale til den smukke udsigt.

Så er vi på bjergbestigning. Den lange hike op til det legendariske ”Tiger’s nest” er begyndt. Den ligger i ca. 3.100 meters højde, og der er stejlt, langt og varmt  - men helt ufattelig smukt!

Hele vejen op, så vi jævnligt disse bønneflag hængt ud.

Ca. halvvejs mod mål var der en udsigtspost, og de hvide klosterbygninger af Tiger’s Nest kan ses i klippen til højre.

Her til venstre er en flok mulddyr eller heste, vi mødte. De stakkels kræ kunne hyres til at slæbe turister opad bjerget. Så på en dag kunne et dyr nå 2 ture frem og tilbage. Men vi klarede det selv…. Det var lidt af en sejr.

Høsten er i hus, og høet skal i lade.

Bhutans nationalsport: Bueskydning. Det er tilsyneladende noget alle dyrker, både mænd og kvinder. Her er vi til en lokal turnering , hvor et hold fra Thimphu møder er hold fra Paro. Afstanden til skydeskiven: vanvittige 120 meter. Og de rammer faktisk en gang imellem! Wauw!

Dette syn var det første der mødte os i Bhutan, og det var også det vi sagde farvel til inden vi satte os i flyveren -  der er smukt dekoreret med nationalflaget.

Indflyvningen til Paro lufthavn er  absolut den mest imponerende gang flyvning, vi har oplevet. Der er kun 8 piloter i verden, der er certificeret til at lande i Paro. Det er fordi, den ligger omkranset af høje bjerge, så raderen virker ikke og piloten må lande visuelt. Han kan ikke anvende sit elektroniske udstyr. Nå ja, og så er det heller ikke en særlig lang landingsbane. Damen bagved os i flyveren havde både næsteblod og kastede op på vej ned i landingen. Ikke for sarte maver!

Louise og Karsten ved Tiger’s Nest; et kloster på toppen af et bjerg.