Vi boede i Norge fra maj 2012 til juli 2015. Nedenfor er der tre gallerier med først vores hjem og daglige omgivelser, et med ski og et med vandring. Det var de faste ting, som vi gjorde hele tiden i Norge.

Vores hjem

På ski

Ud på tur

Otto gik i Sagalund Barnehage og Fritjof gik på Brønnerud skole. Louise arbejdede som lærer på det lokale gymnasium, og Karsten arbejdede for Capgemini i Oslo. Vi forsøgte at tage norske traditioner og dyder til os: Fritjof, Otto og Louise brugte vintersæsonerne på at lære den norske folkesport skiløb. Vi er meget begejstrede for Norge og de muligheder, landet byder på - især hvad angår naturoplevelser. Vi stod så meget på ski, som vi kunne om vinteren, og vi holdt meget af at vandre i sommerhalvåret, hvor vi var af sted på store og små ture, så ofte vi kunne.

Sommeren 2015

Vores sidste sommer i Norge nyder vi det bedste af natur oplevelser. Her i baggrunden vores kære Gaustatoppen, hvor vi var så mange gange.

Hardangervidda, 2015

Fritjof og mor tog på en sej 'overlevelsestur' til Hardangervidda i sommeren 2015. Vi overnattede to gange i turisthytte på fjeldet og vandrede ind over det smukke landskab.

Vinteren 2014/15

Vinteren bød på masser af ski- og skovture og familiebesøg ad flere omgange.

Julen 2014

Selve julen blev fejret i Danmark med en lang perlerække af hyggelige besøg og dejlig julemad og godter. I hele december nød vi skøn sne, skitur og julehygge hjemme i Norge.

Hafjell, advent 2014

Vi tog en tur til Hafjell for at stå på ski - og Onkel Henry tog med. Det var Henrys første skitur; han klarede det godt, og det var smadderhyggeligt.

Efteråret 2014

Efteråret har budt på skønne ting som bryllupsfest i Danmark, en ny og spændende hobby og dejlige vandreture.

Hafjell, høstferie 2014

Vi tog til Hafjell i efterårsferien. Vejret var pragtfuldt, og det kom der nogle vidunderlige vandreture ud af - smuk natur og smukke billeder.

Mig og min bror, 2014

Fritjof og Otto - brødre. På trods af aldersforskellen har de meget glæde af hinanden. Otto ser op til Fritjof og prøver at gøre alt som storebror. Fritjof er sød og tålmodig.

Sommeren 2014

Vi har haft en herlig sommer. Mange vandreture og naturoplevelser. Det der står stærkest var turen ind i Hardangervidda - det var stort, det glemmer vi aldrig.

17. Maj 2014
200 års jubilæet for Norges grundlov. Det blev fejret med pomp og pragt. Barneoptog gennem byens gader, optrin, flag, pølser og kage. Den får ikke for lidt - og det er spændende at være vidne til. Alle skolebørn går optog gennem byen - vi følger naturligvis Fritjof.

Vinteren 2013/14
Denne blev vores anden vinter her i det noske. Vi havde glædet os meget til at komme i gang med at stå på ski igen. Men sneen har i år ikke været helt så god, så skiturene var færre end forventet. Men lidt skitur fik vi dog, og vi kom af sted med Brejning. Vi glæder os allerede til næste sæson, hvor det bliver Otto's debut.

Julen 2013
Julen blev fejret hjemme i Norge. Vi fik besøg af Bedstemor og faster Hanne - og det skortede ikke på hverken gaver eller småkager. Vi fejrede Nytårsaften hos Marianne og Simon - det var for fjerde gang, smadderhyggeligt. Det er let at enes om, at der skal laves en masse vidunderlig mad - og i år var der købt "børnekrudt". Fedt nok!

Advent 2013
I ugerne op til jul var vi heldige at få flere besøg: Onkel Henry kom midt i december og Mormor og Morfar en weekend sidst i november. Adventstiden bød også på en kort tur til København i anledning af lille Kajas barnedåb.

Efterår 2013
Vi har haft lunt og smukt vejr og mange dejlige stunder i hus og have.

Første år i Norge
Nu har vi har boet i Norge i et helt år, og vi er blevet rigtig glade for landet og for vores hverdag. Her er lidt glimt af nogle af de bedste indtryk fra det første år.

Hemsedal, maj 2013
Vi tog en tur til Hemsedal i hytte sammen med Louises bror Henry. Der var meget hyggeligt, og det bød på nogle bjergtagende naturoplevelser: Især Sognefjorden slog benene væk under os.